Forfatterpod: Lyt, læs og skriv!
Velkommen til vores podcast, hvor vi snakker om forfatterlivets mange glæder og også de udfordringer der hen ad vejen. Vi fokuserer på at skrive for børn og unge og kommer ind på at skrive letlæsning.
Episodes

Sep 24, 2026
Sep 24, 2026
33 min
Dialoger og alt det, de kan [💬]
I dette afsnit af Forfatterpod dykker vi ned i dialoger og snakker om, hvad der egentlig gør en dialog god. For hvordan skriver man dialoger, der føles naturlige, levende og samtidig fortæller noget om både karaktererne og historien?
Vi snakker blandt andet om:
Hvad der kendetegner god dialog.
Hvilke do's and don'ts man skal være opmærksom på.
Hvordan man kan teste sit manuskript for, om dialogerne fungerer.
Hvordan sætningskonstruktioner og karaktertræk er med til at forme dialogen.
Det bliver helt ekstremt nørdet (ja, mere end det plejer), når vi piller dialogerne fra hinanden og ser nærmere på alle de små detaljer, der kan få en samtale på papiret til at fungere.
Som altid tager vi udgangspunkt i vores egne erfaringer, fejl og succeser. Denne gang har vi optaget i de skønne rammer på Dokk1 i Aarhus, så vi vil på forhånd undskylde for lidt rumklang i starten af afsnittet. Vi håber, du har lyst til at nørde med!

Jun 3, 2026
Jun 3, 2026
37 min
Skriveteknik og den evige redigering
I dette afsnit af Forfatterpod dykker vi ned i en snak om skriveteknik og redigeringspunkter. Vi deler ud af vores erfaringer om, hvordan man kan skrive varieret, levende og fængende.
Vi snakker blandt andet om:
Hvorfor variation er vigtigt.
Hvordan man strukturerer sine sætninger, afsnit og kapitler for at skabe flow.
Hvorfor det aldrig er nok at arbejde teksten igennem kun én gang.
Som altid tager vi udgangspunkt i vores egne erfaringer, fejl og succeser. Der er ikke en onesize fits all løsning til at gøre en bog klar til forlag. Alle skriver forskelligt, men vi håber alligevel, at du kan bruge nogle af vores erfaringer i din tekst.

Mar 11, 2026
Mar 11, 2026
34 min
I dette afsnit af Forfatterpod – Lyt, læs & skriv! dykker vi ned i et emne, der fylder mere og mere i forfatterverdenen: AI eller på dansk: kunstig intelligens.
Anledningen er vores fælles serie AI Buddy, hvor teknologien spiller en central rolle. Derfor har vi også fået lyst til at tale om, hvad AI egentlig betyder for os som forfattere.
Vi snakker blandt andet om:
forskellen på generativ AI og AI som værktøj.
hvilke problemer og bekymringer, der er i branchen.
hvad der egentlig sker med de tekster, AI får adgang til.
og hvor man som forfatter skal være ekstra opmærksom.
Som altid tager vi udgangspunkt i vores egne erfaringer, tanker og dilemmaer. Det bliver både nørdet, ærligt og lidt filosofisk – men også med plads til grin undervejs.
Vi håber, du vil lytte med! 🎙️📚🤖

Dec 11, 2025
Dec 11, 2025
36 min
Lyt med i dette års sidste forfatterpodcast, hvor vi snakker om de glæder (og udfordringer!), der har været for os som børne- og ungdomsforfattere i 2025. Vi snakker om udgivelser og skrivemæssige udfordringer, fremtidsplaner for 2026 og økonomi. Afsnittet er hyggeligt, ærligt, nørdet og fuld af grin – præcis som vi elsker det Vi håber, du vil lytte med.

Oct 6, 2025
Oct 6, 2025
21 min
Vi har pakket optageren og er taget på bogmesse! Denne gang sender vi direkte fra Egedal Bogfest, som i år har 5 års jubilæum. Vi fejrer samtidigt vores 10. episode med forfatterinterviews, messesnak og masser af bogglæde. Du kan glæde dig til ægte messekaos, inspirerende samtaler med spændende forfattere og den helt særlige stemning, der kun findes, når bøger og læsere mødes. Det summer, snakker og larmer lidt i baggrunden – men sådan er det jo, når man står midt i det hele. Vi håber, du har lyst til at lytte med og fejre jubilæet sammen med os!

Sep 4, 2025
Sep 4, 2025
36 min
Efter en skøn sommer er vi tilbage med episode 9 af podcasten Forfatterpod – Lyt, læs & skriv!
– og denne gang dykker vi ned i processen bag at skrive en bog.
Vi snakker bl. a. om:
Hvor vi finder inspirationen
Hvordan en løs idé bliver til et plot
Plotter vs. pantzer – og hvem af os er hvad?
Hvor forskelligt vi egentlig arbejder med manus, selv efter at have skrevet flere bøger sammen

Jun 4, 2025
Jun 4, 2025
37 min
Charlotte Frobenius og Lone Halkjær taler om forskellige typer forlag og hvordan man finder det rette. Vi snakker også om, hvad man skal være opmærksom på, når man underskriver en kontrakt.

Apr 12, 2025
Apr 12, 2025
28 min
Vi har skrevet bøger sammen i over et år, sideløbende med vores egne projekter, og i denne episode deler vi vores erfaringer fra dette og andre samarbejder.

Feb 26, 2025
Feb 26, 2025
31 min
I dette afsnit dykker vi ned i et emne, som mange forfattere kæmper med: Hvordan promoverer man sit forfatterskab og sine bøger? Vi snakker om, hvordan man kan bruge Instagram, Facebook og andre SoMe-platforme til at skabe synlighed, men også om pressemeddelelser, netværk og alternative veje til at få sine bøger ud til læserne.

Dec 19, 2024
Dec 19, 2024
36 min
Vi stiller spørgsmål om økonomien som børnebogsforfatter her i årets sidste podcast, hvor vi også gør status over vores udgivelser i 2024. Med de økonomiske briller på, ser vi tilbage på vores bøger og snakker om, hvordan vi i fremtiden udvælger de projekter, vi arbejder videre på. Husk, at der er lige så mange måder, at være forfatter på, som der er forfattere.
/Charlotte og Lone




